Quality Control
Ansøgningsfrist:
Lokation: Ballerup 2750, Danmark, Danmark
Kontrakttype: Permanent
Job ID: 2780
Vil du være en del af vores team i Quality laboratorierne, som supporterer globalt med stabilitetsstudier?
LEO Pharma har påbegyndt en spændende rejse med det formål at blive den foretrukne partner inden for dermatologisk pleje, som forbedrer menneskers livs på tværs af kloden - og derfor har vi brug for dig. Vi søger en erfaren kemiker, som kan tage og drive opgaver relateret til projekter, forbedringer og stabilitetsdrift. Du løser opgaverne ved at sætte dig ind i problemstillingerne og bidrage med din faglighed, sammen med den nødvendige sparring fra de øvrige specialister i afdelingen. Da vi står for stabilitetsstudier globalt, vil du få en bred kontaktflade med resten af organisationen i Danmark, Frankrig, Irland og Italien.
Din rolle
Du vil komme til at arbejde som faglig specialist indenfor stabilitet. I opgaverne indgår driftsopgaver såsom design, udførelse og rapportering af stabilitetsstudier men også Life Cycle Management projekter og forbedringsprojekter sammen med et team af kemikere og teknikere.
- Design af stabilitetsstudier og udarbejdelse af protokoller i henhold til ICH og GMP
- Trending af stabilitetsdata og vedligeholdelse af trendrapporter
- Udarbejdelse af GMP- og PQR-rapporter
- Håndtering af OOS sammen med QC-laboratorierne
- Deltagelse i udviklingsprojekter som stabilitets SME
- Optimering af procedurer og processer
Dine kvalifikationer
For at få succes i denne rolle forestiller vi os, at du har følgende kvalifikationer:
- Du har en naturvidenskabelig kandidatuddannelse som farmaceut, kemiingeniør eller lignende
- Du har en del års praktisk erfaring indenfor produktstabilitet, analytisk kemi eller/og kemi i farmaceutisk industri og du er solidt fagligt funderet
- Du har nogen erfaring med ICH
- Du har solid erfaring med GMP
- Du har forretningsperspektivet til at afveje omkostninger og risici på en pragmatisk måde
Uanset baggrund skal du være udadvendt og god til at samarbejde med andre. Du skal være selvkørende, fokuseret og kunne træffe beslutninger.
Du er i stand til at kommunikere effektivt i skrift og tale på engelsk, og det er et krav at du forstår og kan kommunikere på dansk/skandinavisk.
Vi arbejder underlagt GMP, så du skal selvsagt også have den nødvendige struktur og detaljesans til at sikre at tingene er i orden.
Dit nye team
Du vil blive en del af et team på ca. 7 personer som supporterer lokalt og globalt, og du kommer til at indgå i samarbejde på tværs af organisationen. Du bliver af del af vores moderne Quality laboratorier, hvor du får ca. 65 kolleger, der servicerer hele organisationen. Du vil have fleksibel arbejdstid, som tilpasses opgaverne. Vores miljø er kendetegnet ved samarbejde, åbenhed og plads til have det sjovt sammen. Her er ganske enkelt rart at være.
Kontakt og ansøgning
For yderligere information kontakt venligst Birgitte Raagaard Thomsen, Manager +4553568723
En motiveret ansøgning er ikke nødvendig, men du er velkommen til at tilføje et par sætninger i dit CV omhandlende, hvorfor denne position er interessant for dig.
Lad os være banebrydende sammen
Hos LEO Pharma hjælper vi mennesker med hudsygdomme til en forbedret livskvalitet ved at betragte dermatologi som mere end et spørgsmål om hud. Vores indsigt, samarbejde og nysgerrighed er drivkraften bag vores arbejde inden for dermatologi. Vi er med helt fremme, når det drejer sig om udviklingen af ny medicin til behandling af hudsygdomme. For os handler banebrydende arbejde om hele tiden at forbedre og udvide mulighederne for hinanden, vores virksomhed og vores patienter.
LEO Pharma Inc. er en arbejdsgiver med lige muligheder/ligestilling. Hos LEO Pharma byder vi ansøgninger fra alle kvalificerede kandidater velkommen, fordi vi mener, at vores forskellige perspektiver, baggrunde og holdninger er det, der gør, at vi kan træffe de bedste beslutninger for LEO Pharma og opfylde behovene på det forrygende diverse marked, vi opererer i. På den baggrund vil ansøgere blive taget i betragtning uden hensyn til race, hudfarve, religion, køn, seksuel orientering, kønsidentitet, alder, funktionsnedsættelse, national oprindelse eller beskyttet veteranstatus.
For visse stillinger kan LEO Pharma gennemføre et baggrundstjek udført af en tredjepart.